|
|
Modtagere af Mathildeprisen - 2009 – Anja C. Andersen og Anja Andersen, henholdsvis astrofysiker og håndboldspiller. Begge modtager prisen for at have sat deres præg på et ellers udpræget mandsdomineret felt. Anja C. Andersen modtager prisen for sit store formidlingsarbejde af astrofysikken til især unge kvinder, mens Anja Andersen modtager prisen for at have udfordret konventionen om, at trænere af elitesportsfolk altid er mænd
- 2008 – Ruth Nielsen og Jane Korczak, henholdsvis professor på Copenhagen Business School og næstformand i 3F.
Ruth Nielsen modtager prisen for et mangeårigt arbejde med kvinders juridiske og politiske rettigheder. Jane Korczak modtager prisen for at sætte fokus på ligestilling i fagbevægelsen - 2007 – Kenneth Reinicke, lektor og maskulinitetsforsker.
For at argumentere for, i et akademisk perspektiv, at samfundet bør kriminalisere prostitutionskunder - 2006 – Hanne Vibeke Holst og Birte Siim, henholdsvis forfatter og professor.
Hanne Vibeke Holst modtager prisen for sin roman ”Kongemordet”, der sætter fokus på den kønnede magt og på vold mod kvinder, mens Birte Siim modtager den for sit akademiske arbejde med magt i et kønsperspektiv - 2005 – Birgitte Bruun, vicedirektør i Nykredit.
For arbejdet med at sikre kvinder lige adgang til ledende stillinger i det private erhvervsliv - 2004 – Hanne Fokdal Barnekow, journalist.
For stort arbejde med at sætte fokus på køn i medieverdenen - 2003 – Dorit Otzen, leder af Reden.
For hendes arbejde med prostituerede og kvindehandel - 2002 – Jørn Bro, politimester.
For hans arbejde for at få vold i hjemmet anerkendt som en kriminel handling - 2001 – Hanne Reintoft, socialrådgiver og politiker.
For en vedholdende kamp for dem, der ikke selv har viden, evner eller kræfter til at få en korrekt og retfærdig behandling i det offentlige system - 2000 – Lilli Gyldenkilde, politiker.
For en vedholdende kamp for ligestilling - 1999 – Joan-Søstrene i Dannerhuset.
For det vedholdende arbejde med kvinder, der pga. vold, voldtægt, incest og sexchikane har akut behov for rådgivning - 1998 – Kirsten Gomard, lektor.
For indsats for kvindeforskning og ligestilling på Universitetet - 1997 – Tine Aurvig Brøndum, næstformand i LO.
For at have lyst, energi og mod til at ændre magtens spilleregler - 1997 – Padmini Casinader Christiansen, forkvinde for IAW i Danmark.
For indsatsen for at udbrede kendskabet til CEDAW, FN’s Kvindekonvention - 1996 – Suzanne Brøgger, forfatter.
For at insistere på, at det er værd at være kvinde - 1995 – Nina Smith, økonom, vismand.
For indsatsen i økonomisk forskning, i socialkommissionen og for at sige ja tak til at blive den første kvindelige vismand i Danmark - 1994 – Liselotte Knudsen, næstformand i HK.
For kampen for at indføre en barsels- eller omsorgsfond, så familier frit kan vælge om mor eller far skal tage fri for at passe børn - 1993 – Foreningen til Mænds Bevarelse v/Flemming Bogø.
I forventning om gensidig og jævnbyrdig dialog - 1992 – Lisbeth Kølster, journalist.
For at have ført ligestillingsspørgsmålet ind i Kommunernes Landsforenings tidsskrifter Danske Kommuner og Lige På - 1991 – Inge Methling, journalist.
For at være den eneste dagbladsjournalist, der fastholder, at ligestillingsstoffet er vigtigt - 1990 – Drude Dahlerup, cand.mag.
For forskningsresultater vedrørende kvinder og politik, samt for indsatsen med BRYT-projektet - 1989 – Lene Koch, cand.mag.
For diskussionsbidrag vedrørende medicinsk teknologi - 1989 – Inger Lillelund, politiker.
For hendes indsats i Århus Amts Ligestillingsudvalg - 1988 – KAD.
Dels for forbundets evne til at kombinere fagpolitik med kvindepolitik, og dels for at fastholde, at en ren kvindeorganisering er nødvendig for ikke at glemme de ufaglærte kvinders særlige situation - 1987 – Anette Steen Pedersen, fuldmægtig i Ligestillingsrådet.
For en undersøgelse af kvindelige magistres arbejdsvilkår, og pga. undersøgelsens høje faglige standart - 1986 – Danmarks fjorten ligestillingskonsulenter v/Birgit Unnerup.
For et imponerende stykke pædagogisk udviklingsarbejde - 1985 – ingen uddeling
- 1984 – ingen uddeling
- 1983 – ingen uddeling
- 1982 – Karin Garde og Inge Lunde, psykiatere.
For deres undersøgelse af 40-årige kvinders sexualliv - 1981 – ingen uddeling
- 1980 – Jytte Thorbek, advokat, dr.jur.
For en utrættelig indsats som advokat for voldsramte kvinder, samt for et stort arbejde i forbindelse med købet af Grevinde Danners stiftelse - 1979 – Ritt Bjerregaard, politiker.
For at have taget ligestillingsfremmende initiativer i sit virke som undervisningsminister
 - Ritt Bjerregaard modtager mathildeprisen, 1979
- 1975 – Eva Gredal, politiker.
For hendes indsats for at få Ligestillingsrådet oprettet
- 1975 – Tove Maës, skuespiller.
For hovedrollen i ”Tag det som en mand, frue”
- 1974 – Poul Dahlgård, direktør.
For Poul Dahlgård-udvalgets betænkning om ægtefællers beskatning, så ægtefæller beskattes hver for sig
- 1974 – Anker Jørgensen, politiker.
For hans indsats for ligeløn for de kvindelige truckførere på B&W, samt for grundlovstalen hvor AJ pointerede, at demokrati ikke fungerer så længe mænd og kvinder ikke er lige repræsenteret i det politiske liv
- 1972 – Forbrugerrådet.
For de fire krav, Forbrugerrådet havde kæmpet for i 25 år: Retten til at blive hørt. Retten til at vælge. Retten til information. Retten til tryghed.
- 1972 – Mødrehjælpen i Randers.
For kvindevenlig fortolkning af abortloven
- 1972 – Danfoss’ kvinder.
For kravet om ligeløn
- 1972 – Birgitte Xenos, fiskerpige.
For det vedholdende krav om at blive sætteskipper
- 1971 – Husligt Arbejderforbund.
For mod og fasthed i spørgsmålet om ligeløn i de huslige fag
- 1970 – Grethe Philip, politiker.
For fokus på den nordiske kvindes rettigheder i Fællesmarkedet
- 1970 – Gunhild Due, politiker.
For hendes lovforslag om gennemførelse af ligeløn
|
|
|