Efter at kvinders stemmeret var sikret, vedtog Rigsdagen flere vigtige ligestillingslove, herunder ligelønslovene i 1919 og loven om kvinder og mænds lige adgang til stillinger i det offentlige.

I mellemkrigstiden kom disse hårdt tilkæmpede rettigheder dog under angreb, og foreningen arbejdede hårdt for at forhindre en tilbagegang i ligestillingsspørgsmålet.

I 1930’erne var det blandt andet sagen om gifte kvinders ret til erhverv, der optog Dansk Kvindesamfund. Derudover var der sager som krav om reformer i svangerskabslovgivningen samt krav om en øget politisk repræsentation af kvinder på dagsordenen i foreningen.

Efter 2. Verdenskrig gik den store debat på spørgsmålet om social- og familiepolitik, og efter 1960 var det kvinders udearbejde og arbejdsmarkedsspørgsmål, der prægede organisationens arbejde.