Formålsparagraffen var derfor under konstant forandring frem til 1915, hvor en større grundrevision fandt sted. På dette tidspunkt var kvinder blevet medlemmer af samfundet og det var derfor nødvendigt at rykke målsætningen fremad. Den kom derfor til at lyde:
”Dansk Kvindesamfunds formål er
a) at udvikle og dygtiggøre kvinden til den fuldmyndige borgers ansvar og arbejde
b) at arbejde for kvindens fulde ligestilling i familie, samfund og stat
c) at forbedre kvinders og børns kår, særlig ad lovgivningens vej”
Denne formålsparagraf stod uændret frem til 1968 – dog med det indskud i 1938, at ”Dansk Kvindesamfund er upolitisk”.